Tømrer og Murer – Jensen og Jensen

Hovedentreprise

Ravnsøvej Holstebro

Nybygget hus i Alstrup, Holstebro med moderne bekvemmeligheder og 60'er æstetik

Bygherre

Privat

Type

Hovedentreprise

Areal

214m² bolig + 95m² garage

Lokation

Alstrup, Holstebro

Byggeår

2023

Projektbeskrivelse

Vi stod for hovedentreprisen ved dette nybyggede hus, der elegant kombinerer moderne bekvemmeligheder med en stilfuld 60’er æstetik. Beliggende i den nye bydel Alstrup i Holstebro, tilbyder dette hjem en perfekt balance mellem byliv og naturoplevelser.

Huset indeholder 3 værelser, en entré, bryggers, køkken/alrum, soveværelse og 2 badeværelser. Derudover er der en garage, der giver rigelig plads til opbevaring og parkering. En stor køkkenø giver masser af bordplads til kulinarisk udfoldelse og bliver i dagligdagen et samlingspunkt for familie og venner.

Udenfor er der mulighed for at nyde en stor overdækket terrasse, perfekt til afslapning og udendørs middage, uanset vejret.

Selvom huset er nybygget, er det designet med en charmerende 60’er stil. Gulvene er i grøn linoleum, som tilføjer et autentisk retro-touch.

Huset er muret i Egernsund Wienerberger, Yellow Coal, og garagen er smukt beklædt med Superwood, type SW12 AART.

I stuen finder du en muret siddebænk, som giver en hyggelig plads til at kigge ud i haven. Fordelingsgangen er oplyst af ovenlysvinduer, der skaber en lys og indbydende atmosfære.