Hovedentreprise

Guldagerparken, Ølholm

Opførelse af 14 moderne boliger i Guldagerparken, Ølholm – klar til indflytning i 2025

Bygherre

Alfabo A/S

Type

Hovedentreprise

Areal

1.475

Lokation

Ølholm, Hedensted

Byggeår

2024/2025

Projektbeskrivelse

Vi står for opførelsen af et moderne tæt-lav boligprojekt med 14 almene boliger i det nye boligområde, Guldagerparken, i Ølholm. Projektet består af to sammenhængende bygninger med syv boliger i hver, hvoraf syv er familieboliger på ca. 91 kvm og syv er ældreboliger på ca. 85 kvm. Alle boligerne har tre rum, eget skur og plads til affaldssortering.

Bygningerne er opført i en kombination af rød håndstrøget mursten med sort farvespil fra Randers Tegl og en æstetisk træbeklædning i Termo fyr. De to boligblokke har forskudte elementer, der skaber et dynamisk udtryk og en variation i bebyggelsen, som både giver karakter og privatliv til boligerne.

Med ensidet taghældning og facader i tegl og træ er bygningerne designet med en harmonisk integration til det grønne område, som boligerne primært orienterer sig mod. En sti mellem de to boligblokke skaber en naturlig forbindelse og åbner op mod de grønne omgivelser. I det sydvestlige hjørne af bebyggelsen er der etableret et regnvandsbed for at sikre bæredygtig vandhåndtering.

Tagene er belagt med tagpap, og der er opført en fælles miljøstation for affaldshåndtering for beboerne.

Boligerne er klar til at tage imod deres nye beboer i 2025