Detailbyggeri

Spar, Borbjerg

Vi var totalentreprenør på opførelsen af den nye købmandsbutik i udkanten af Borbjerg.

Bygherre

Dagrofa ApS

Type

Totalentreprise

Areal

670 + 220 m²

Lokation

Borbjerg

Byggeår

2015+2019

Projektbeskrivelse

Vi var totalentreprenør på opførelsen af den nye købmandsbutik i udkanten af Borbjerg, som meget passende har fået adresse på Købmandsgade. Den nye butik erstatter den gamle købmandsbutik, som i mange år har været en central del af byen, men som på grund af slidtage og manglende lagerkapacitet, nu er blevet opgraderet til moderne standarder.

Projektet har været båret af stærk lokal opbakning, hvor mange fra lokalbefolkningen aktivt har bidraget til finansieringen, hvilket vidner om butikkens betydning for lokalsamfundet.

Den nye bygning dækker et areal på cirka 700 kvadratmeter, hvoraf 440 kvadratmeter udgør det rummelige butikslokale. Dette er en betydelig opgradering fra de tidligere 240 kvadratmeter, hvilket giver købmandsvarerne langt mere plads og mulighed for en bredere vareudstilling. Denne ekspansion har også ført til, at købmanden i Borbjerg har taget skridtet fra at være en “Min Købmand” til nu at være en “Spar Købmand.”

Butikken er solidt opført i mursten med en bagvæg af porebeton, mens de indvendige skillevægge er lavet i gips. Bygningen rummer et moderne salgslokale, personalefaciliteter, lager, samt køl- og frostrum, der tilsammen udgør et effektivt og funktionelt erhvervslokale.

På grund af butikkens succes blev der allerede i 2019 gennemført en udvidelse med et større indgangsparti. Denne udvidelse gav plads til en blomsterafdeling, nedkølet frugt og grønt samt postservice, hvilket yderligere har styrket butikkens rolle som et centralt omdrejningspunkt i Borbjerg.