Detailbyggeri
Meny Sct Mathias Centeret
Vi stod for den omfattende ombygning af Meny i Sct. Mathias Centeret i Viborg.
Bygherre
Type
Areal
Lokation
Byggeår
Projektbeskrivelse
Vi stod for den omfattende ombygning af Meny i Sct. Mathias Centeret i Viborg, hvor flere af butikkens centrale afdelinger blev opgraderet.
En af de større visuelle forandringer var malingen af loftet, der blev ændret fra sort til hvid, hvilket skabte et lysere og mere indbydende butiksmiljø.
Kasselinjen blev drejet 90 grader, og bagerafdelingen blev vendt, så den nu peger ud mod centret i stedet for ind mod butikken. Denne ændring forbedrede kundestrømmen og gav bageriet en mere fremtrædende placering.
Vi renoverede også kioskafdelingen, samt flyttede vin- og grøntafdelingen til nye, optimerede placeringer.
I forbindelse med ombygningen blev butikkens køle- og frostmøbler udskiftet, hvilket krævede omfattende installation af nye kobberrør – over en kilometer i alt – samt etablering af et nyt køleanlæg i kælderen og på loftet af centret.
Der blev desuden etableret ny belysning i hele butikken for at forbedre både energiforbruget og den overordnede kundeoplevelse.
Hele projektet blev gennemført, mens butikken var åben for kunder, hvilket stillede særlige krav til vores planlægning og udførelse.