Hovedentreprise

Sommerhus Søndervig

Det nye sommerhus indrettes med fem soveværelser, seks badeværelser og hems over værelsesafdelingen.

Bygherre

Privat

Type

Hovedentreprise

Areal

240 m² beboelse, 88 m² kælder, 23 m² integreret udhus samt 61 m² integrerede overdækninger.

Lokation

Søndervig

Byggeår

I proces

Projektbeskrivelse

På Frans Julius Vej i Søndervig opfører vi et eksklusivt og arkitektonisk gennemarbejdet sommerhus med 240 m² beboelse, 88 m² kælder, 23 m² integreret udhus samt 61 m² integrerede overdækninger. Projektet omfatter desuden nedrivning af det eksisterende sommerhus.

Det nye sommerhus indrettes med fem soveværelser, seks badeværelser og hems over værelsesafdelingen. Husets naturlige samlingspunkt bliver det store, lyse køkken-alrum med direkte kig til pool området. Hertil kommer en eksklusiv wellnessafdeling med pool, sauna og dampbad.

Udvendigt opføres huset i rødbrune mursten, hvor særlige mønstre og felter i murværket tilfører facaderne karakter og et unikt arkitektonisk udtryk. Det klassiske stråtag afsluttes med en halvrund kobbermønning, mens tilbygningen udføres med en rund kobbermønning.

En stor overdækket terrasse med udebruser skaber en naturlig forbindelse mellem husets inde- og udeliv og giver mulighed for at nyde den særlige vestkyststemning året rundt. Det færdige sommerhus bliver en harmonisk kombination af traditionelle materialer, moderne komfort og eksklusive detaljer.